torsdag den 23. august 2012

Pastasalat med skinke


Hej!

Her til aften fik vi bare en casual pastasalat. Casual på min måde. Jeg tænkte, at jeg ville smide et billede herind af den, da pastasalater typisk hører sommeren til, og vores sene solrige sommer er jo snart slut. I lang tid har man haft muligheden for at blande sin salat selv i f.eks. Kvickly eller Føtex, og man kender måske en butik på strøget, hvor man kan finde en god salatbar - Jeg gør det da også selv en gang i mellem. Men i dag prøvede jeg selv, og det blev mindst lige så lækkert, som havde jeg betalt for den i en bar - Bedre synes jeg nu!:D

Her er hvad jeg har brugt i dag.

Min opskrift:

  • 1 godt bundt persille
  • 1 hvidløg
  • 3 spsk grana - Den billige parmasan. De smager næsten ens, så man kan lige så godt tage den billige.
  • ½ dl olivenolie + 1 dl rapsolie.
  • ½ tsk kapers
  • 10 gr hasselnødder.
  • ½ citron
  • 250 gr pasta penne
  • 150 gr skinkestrimler
  • 50 gr bacon
  • 1 stort rødløg
  • 5 store radisser
  • 6 store cherrytomater
  • Masser af sort grovkværnet peber og salt
Først tager du en passende gryde og fylder med vand. Hæld ca. 1 dl rapsolie i, godt med salt og tænd for varmen, fuld gas. Pastavandet skal bare passe sig selv, så vi går i gang med pestoen. Pesto er rigtig godt i pastasalater, da det giver en meget bedre jævn smag og tilfører noget cremethed. Det er også meget sundere end at væde hele salaten ind i købe-creme fraiche-dressing, ad! I dag laver vi pestoen på persille, så fyld en skål med koldt vand og dyp persillen godt. Efter skylning og slyngning kommer du persillen, hvidløg, salt, olivenolien, hasselnødder, granaen, kapers og lidt salt ned i blenderen, og kører den til en fin masse. 
Hæld pastaen i vandet, når det koger. Hak nu bacon i mindre stykker(lillefingernegl-stykke), og steg det sprødt på en pande.
Hak løg, radisser og cherrytomater i små stykker, og kom i din serveringsskål. Husk at lade dit bacon dryppe af for alt det overskydende fedtstof på et stykke papir.
Når pastaen er kogt, lader du kold vand fra hanen køle den ned, dryp den godt af, og vend pastaen i skålen med din pesto, skinken, baconet og urterne. Man kan jo også sagtens koge pastaen om eftermiddagen, og lade den køle ned i køleskabet.
Jeg pyntede min salat af med nigellafrø, grana, grov peber og frisk kørvel. Pynt af med hvad du har, og så er der serveret. Det tog ca. 25 minutter for mig at lave.

Velbekomme!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar